mandag den 23. marts 2009

søndag den 8. marts 2009



Dette er nok et egeblad.

Nogle informationer om egetræet:

Egetræet kan blive op til 35 meter høj og 400-500 år gammel. Men det kan også blive meget ældre.Det ældste egetræ er kongeegen, der er omkring 1500 år gammel. Det er det ældste levende væsen i Danmark.
Egetræets blade fremspringer i sidste halvdel af maimåned, men egetræet er i stand til at sætte blade tre gange i en sommer, hvis bladene bliver spist af insekter. Dets blomster springer ud i slutningen af mai. Der er både han- og hunblomster på et træ. Hanblomsterne er gulgrønne og ligner stjerner på en snor. Hunblomsterne er røde og så små, at de næsten ikke er til at få øje på.
Egetræets frugter hedder agern. Det er brune nødder, der sidder i en lille skål. Man kan godt smage på dem, men de er meget bitre og mennesket kan heller ikke tåle for mange af dem, fordi de indeholder garvesyre.



Det er bladet af et bøgetræ.

Informationer om bøgetræet:

Bøg bliver op til 40 meter høj og op til 350 år gammel. De fleste træer er dog omkring 25-30 meter høje. Bøg er det mest almindelige løvtræ i Danmark og er udbredt over hele landet. Dens blade springer ud i begyndelsen af mai ligesom dens blomster. Der findes han- og hunblomster. Hanblomsterne er små og gule og hunblomsterne sidder to og to i en lille skål. Der sidder både han- og hunblomster på et træ og bestøvningen forgår ved hjælp af vinden.
Flere informationer samt billeder findes her.


Hvad mon det er for nogle træer?

Det er godt, at der ligger nogle blade rundt omkring.

Ved hjælp af bladene og nettet vil jeg prøve på at finde ud af, hvilke træer der står i min biotop.
Der findes mange sider på nettet til at bestemme træer med. En god en er http://www.raadvadnaturskole.dk.


Træerne ser ud til at være meget gamle.

Min Biotop



Min biotop ligger i en meget gammel park i Flensborg. Jeg har valgt fire træer, der står ved et lille vandhul. Et af træerne har en meget underlig form, der har fascineret mig, og som var grunden til at jeg netop har valgt dette sted som min biotop.